Caryl Férey er født i Normandiet i 1967. Meget rejselysten har han kørt Europa rundt på motorcykel, og allerede som 20-årig tog han på jordomrejse. Hans første roman udkom i 1994. Hans produktion omfatter desuden børnelitteratur, teater- og radiostykker og sangtekster. I dag fokuserer han udelukkende på sit skønlitterære virke. Mapuche er hans tiende krimi.